Menu

Vedtægter

Skjern GF Fodbold er en del af Skjern Gymnastik Forening af 1916 og er derfor underlagt dennes vedtægter. Se mere på http://www.skjerngf.dk.

Vedtægter for Skjern Gymnastikforening af 1916

§ 1a
Skjern Gymnastikforening af 1916, hvis mærke er S.G.., har til formål at fremme interessen for idræt og Ungdomsarbejde.

§ 2 a
Foreningen kan optages såvel aktive som passive medlemmer.

§ 2 b
I tvivlstilfælde er hovedbestyrelsen højeste myndighed.

§ 2 c
Ved medlemsskab udleveres et eksemplar af foreningens vedtægter.

§ 3 a
Foreningen hæfter alene ved sin formue, medlemmerne alene ved deres kontingent.

§ 3 b
Den enkelte afdeling hæfter over for 3. part alene ved sin formue, medlemmerne alene ved deres kontingent.

§ 3 c
Den enkelte afdeling hæfter ikke over for andre afdelinger i foreningen.

§ 4 a
Tilmelding og betaling af kontingent til foreningens aktiviteter sker gennem den pågældende afdeling og gælder for en sæson.

§ 4 b
Kontingentet betales forud.

§ 4 c
Kontingentrestance ud over tre måneder kan medføre udelukkelse fra foreningens aktiviteter.

§ 4 d
Hovedbestyrelsen kan træffe beslutning om eksklusion, ligesom der i så fald vil ske
indberetning til det pågældende forbund.

§ 4 e
Kontingentet for passive medlemmer fastsættes af hovedbestyrelsen.

§ 4 f
Hovedbestyrelsen har, når særlige forhold taler herfor, ret til at nedsætte eller fritage et medlem for kontingent.

§ 5 a
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, og stemmeret hertil har
foreningens medlemmer, der er fyldt 15 år.

§ 5 b
Enhver generalforsamling indkaldes med mindst otte dages varsel ved bekendtgørelse i dagspressen.

§ 5 c
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i juni måned.

§ 5 d
Enhver lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig, dog skal ændringer i vedtægterne godkendes to på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst otte dages mellemrum.

§ 5 e
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når hovedbestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 30 stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom med angivelse af forhandlingsemne.

§ 6 a
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende:
1) Valg af dirigent
2) Formandens beretning
3) Udvalgsformændenes beretning
4) Det reviderede regnskab forelægges
5) Indkomne forslag
6) Valg af formand (hvert andet år)
7) Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer
8) Valg af to revisorer, hvoraf en skal være autoriseret eller registreret revisor
9) Valg afudvalgsmedlemmer
10) Eventuelt

§ 6 b
Alle valg til bestyrelse og udvalg afgøres ved simpelt stemmeflertal.

§ 6 c
Formanden vælges på generalforsamlingen og skal for at opnå valg, have mindst 50% af de afgivne stemmer.

§ 6 d
I tilfælde af, at ingen kandidat opnår 50% af stemmerne, udgår ved hver afstemning den kandidat, der har opnået færreste stemmer, indtil en af kandidaterne har opnået de nødvendige stemmer.

§ 6 e
Forslag og afstemning sker mundtlig, såfremt forslag om skriftlig ikke stilles.

§ 6 f
Alle valg gælder for to år, og hvert år afgår efter tur halvdelen fra hver afdeling.

§ 6 g
Genvalg kan finde sted.

§ 6 h
Ved indtrædende vakance, kan de enkelte afdelinger supplere sig selv indtil næste valg.

§ 6 i
Bestyrelse og udvalg fordeler imellem sig de nødvendige administrationserhverv.

§ 7 a
Foreningen ledes af en hovedbestyrelse, der består af en formand og fire på
generalforsamlingen valgte, samt udvalgsformændene.

§ 7 b
Skulle formanden for et udvalg blive valgt medlem af hovedbestyrelsen, indtræder
næstformanden som repræsentant for udvalget.

§ 8 a
Hovedbestyrelsen er berettiget til at træffe alle dispositioner foreningen vedrørende,
herunder også køb, salg og pantsætning af fast ejendom.

§ 8 b
Hovedbestyrelsen sammenkaldes af formanden, så ofte det er nødvendigt, eller når mindst to hovedbestyrelsesmedlemmer forlanger dette.

§ 8 c
Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne heriblandt formand eller næstformand er tilstede

§ 8 d
I uopsættelige tilfælde kan formanden træffe en foreløbig afgørelse.

§ 8 e
Afgørelse af sager, afgøres ved simpelt flertal, og i tilfælde af stemmelighed, er
formandens stemme afgørende.

§ 8 f
Hovedbestyrelsen har til generalforsamlingens vedtagelse, indstillingsret for
æresmedlemmer efter fortjenstfuld indsats i S.G.

§ 9 a
Kassereren er ansvarlig for foreningens regnskaber samt forelægger dette for foreningens to revisorer senest den 15. maj hvert år.

§ 9 b
Regnskabsåret er 1. april - 31. marts.

§ 9 c
Kassereren er ansvarlig for udarbejdelse af hovedbudget og koordinering af alle udvalgsbudgetter og regnskaber.

§ 9 e
Kassereren fører en protokol over foreningens inventar.

§ 10
Sekretæren fører en forhandlingsprotokol over hovedbestyrelsesmøder, generalforsamlinger rn.m. og varetager, evt, i forbindelse med en forretningsfører, foreningens korrespondance og øvrige kontorarbejde, herunder førelsen af en protokol over foreningens hæderstegn, rnesterskabsnåle, pokaler og andre præmier, samt propositionerne for disse.

§ 11 a
De enkelte udvalg konstituerer sig efter generalforsamlingen med en formand, næstformand, kasserer og øvrige nødvendige hverv til løsning af udvalgets opgaver.

§ 11 b
Udvalget er ansvarligt for protokollering af udvalgets aktiviteter.

§ 11 c
Udvalget udarbejder budgetter, der forelægges hovedbestyrelsen og er ansvarligt for overholdelse af disse.

§ 12
Foreningen kan ikke opløses så længe ti aktive stemmeberettigede medlemmer ønsker dens beståen.

§ 13
Ved opløsning af foreningen overgår eventuel formue til Danmarks idrætsforbund.
Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 29. august 1995.

  

Forretningsorden for Skjern Gymnastikforening af 1916

1) Hovedbestyrelsen består af fem på generalforsamlingen valgte medlemmer samt udvalgsformændene.

2) Hovedbestyrelsen vælger en sekretær, som fører en forhandlings protokol over hovedbestyrelsens møder, forretningsudvalgsmøder, generalforsamlinger m.v.

3) Hovedbestyrelsen afholder møde efter behov. Der afholdes 5 ordinære møder om året.

4) Hovedbestyrelsen kan indkaldes ekstraordinært af formanden, samt når mindst to hovedbestyrelsesmedlemmer forlanger dette.

5) Hovedbestyrelsens møder indkaldes normalt med en uges varsel ved skriftlig fremsendelse af dagsorden. I særlige tilfælde med kortere varsel.

6) Forslag til dagsorden kan fremsendes af et hvert medlem og skal være formanden i hænde senest 10 dage før mødet.

7) Skriftligt referat af alle møder og beslutninger samt genpart heraf tilsendes straks alle hovedbestyrelsesmedlemmer.

8) I uopsættelige tilfælde kan formanden træffe en foreløbig afgørelse.

9) Afgørelse af sager afgøres ved simpelt flertal, og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

10) Kassereren afholder budgetmøder med afdelingernes kasserere og forelægger budgetterne for hovedbestyrelsen på dens ordinære møder. Forinden generalforsamlingen forelægges SG’s samlede regnskab og budgetforslag for kommende regnskabsår.

11) Hovedbestyrelsen varetager foreningens fælles, overordnede idrætspolitiske og økonomiske målsætning.

12) Hovedbestyrelsen er berettiget til at træffe alle dispositioner foreningen vedrørende.

13) Hovedbestyrelsen repræsenterer foreningen i overordnede forhold til såvel offentlige myndigheder som hovedorganisationer og sammenslutninger, som foreningen er medlem af.

14) Hovedbestyrelsen administrerer foreningens fælles faciliteter, offentlige tilskud i henhold til gældende regler.

15) Hovedbestyrelsen koordinerer udvalgenes aktiviteter og kan iværksætte aktiviteter/møder fælles for foreningens medlemmer.

16) Til at forberede hovedbestyrelsens møder nedsættes et forretningsudvalg, der består af de på generalforsamlingen valgte hovedbestyrelsesmedlemmer.

 
 
Forretningsorden for udvalgene
1) Udvalgene udarbejder eget budget, der forelægges hovedbestyrelsen, og er selv ansvarlig for overholdelse af dette.

2) Udvalgenes kasserer afholder budgetmøder med hovedkassereren mindst en gang i kvartalet.

3) Udvalgene fastsætter selv kontingentets størrelse. Fritagelse eller nedsættelse af kontingentets størrelse kan jvf. vedtægterne kunforetages af hovedbestyrelsen.

4) Ved udeblivelse af kontingentbetaling i mere end 4 måneder påføres et nyt giroindbetalingskort et rykkergebyr.

5) Udebliver kontingentbetalingen i mere end 5 måneder, sker der udelukkelse fra fortsat deltagelse, indtil betalingen har fundet sted. Udelukkelse gælder samtlige SG’s aktiviteter.

6) Udvalgene iværksætter selv indtægtsgivende aktiviteter, - med information til hovedbestyrelsen.

7) Udvalgene udfører selv sponsorvirksomhed - information til hovedbestyrelsen om større sponsorater.

8) Udvalgene er ansvarlige for protokollering af egne beslutninger.

9) Kopi af beslutninger tilstilles udvalgsmedlemmerne samt hovedbestyrelsens formand.

10) Udvalgenes bestyrelser administrerer de respektive afdelinger og medlemmernes sportslige interesser.

11) Udvalgene udarbejder selv en plan for uddannelse af trænere og ledere. En plan herfor forelægges hovedbestyrelsen på januar-mødet med henblik på ansøgning om tilskud til lederuddannelse for kommende år.

12) Der kan afholdes fælles arrangementer, hvor udvalgene er behjælpelig med udførelsen heraf.

13) Udvalgene er behjælpelig med uddeling af SG-bladet.

 
Hvad er en cookie? En cookie er en lille datafil, som er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er IKKE et program og indeholder IKKE virus.
Luk