329



Så fik vi taget hul på en ny udendørs sæson

Skjern GF Fodbold
30. januar 2012 - 16:39 af: Administrator

En ny sæson blev åbnet og som vejrguderne havde spået. Så var der SNE og MINUSGRADER på programmet...

En ny sæson blev åbnet og som vejrguderne havde spået. Så var der SNE og MINUSGRADER på programmet. Men man må tage hatten af for de friske fodboldspillere som med størst selvfølgelighed var klar til træningsopstart.

20 spillere var klar fra start og med 9 afbud oveni, så lover det godt for sæsonen. Vi håber dog stadig at flere vil finde støvlerne frem og tage imod udfordringerne fra trænerstaben.

Nye på trænerfronten er Kim Heiselberg, som er godt kendt i klubben. Han har spillet en del år i klubben, men han har også stor erfaring at hente fra hans tid som prof. i bl.a. Midtjylland, Esbjerg, Sunderland og Swindon. Det bliver spændende at følge, hvad han vil præge holdet og klubben med.

Som assistent på linien skal Karsten Frik afprøves. Han er også en gammel kending af klubben, men har mest været i ungdomsafdelingen i de sidste år.

Tonni Laursen fortsætter som 2. holds træner.

Efter sidste års oprykning til serie 1, så vil der i den kommende tid blive arbejdet hårdt. Derfor var det dejlig at se spillerne fra sidste sæson klar. Men der er også behov for at supplerer spillertruppen med et par nye navne. Derfor var det glædeligt at se et par "nye" ansigter. Søren Madsen er kommet tilbage fra Videbæk, Bjarke Rasmussen, Bohart Rasmussen og Antonio er kommet fra Faster og Jonas Christensen er kommet i gang igen. Der blev desuden nævnt et par andre navne på måske kommende spillere, men mere herom senere.

Opstartstræningen bar selvfølgelig præg at sneen på banerne, men der var bestemt lovende takter. Spillerne gik frisk til sagen og der blev både scoret flotte mål og spillet hurtigt bold på den svære bane. Så trænerstaben ser frem til en spændende sæson.

Som vanen tro sluttede dagen med suppe og orientering fra klubben og trænerne.

En ny sæson er skudt i gang.

Der er træning mandag kl. 19.30 med let løb og en gang styrketræning indendørs.

Onsdag er der træning på kunststofbanen i Spjald med afgang fra Skjern kl. 19.00 og torsdag kl. 19.00 bliver der træning i Skjern.

Husk løbesko, indendørssko og fodboldstøvler hver gang til træning i den kommende periode.

Med håb om en fremragende sæson.

Skjern GF FODBOLD
v/ John Pagaard



















Hit Counter by Digits