 | 3. Cup sejr ud af 3 mulige til Skjern U12 drenge - Flottere start på sæsonen er svær! Skjern GF Fodbold 6. december 2011 - 17:16 af: Administrator Lørdag eftermiddag kørte vi til Houlkær ved Viborg for at deltage i det traditionsrige Nissecup... | Lørdag eftermiddag kørte vi til Houlkær ved Viborg for at deltage i det traditionsrige Nissecup.
Af uforklarlige årsager var U12 A-rækken blevet delt over 2 dage, hvilket betød at vi spillede et dobbelt stævne mod Ravnsbjerg og Viborg FF.
Første runde gav 2 sikre sejre og en målscore på 6 - 2. Så skulle man tro at drengene ville slappe af, eftersom finalen var så godt som sikret - men NEJ, Skjern drengene ville ikke overlade noget til tilfældighederne og i retur kampene gjorde Skjern drengene det endnu bedre og snuppede endnu 2 sejre og en målscore på 7 - 1.
I finalen mødte drengene Ravnsbjerg for 3. gang denne lørdag og med en stensikker 4 - 1 sejr, kunne Skjern drengene fortjent lade sig hylde som suveræne vindere. Oveni hatten fik Andreas Lauridsen æren af, at få kåret sin scoring som finalens bedste.
Endnu engang et stort tillykke til: Nikolai Bro Iversen, Jonas GH, Christian Pinholt, Andreas Lauridsen, Andreas Korsholm og Anders ØA.
Tak for endnu en god oplevelse og skønt at se hvor fokuserede og koncentrerede i spiller og fungerer som hold.
Bedste hilsen
Henrik Hansen | | 




 










 |